fredag den 26. juli 2019

Lidt om arealer i boliger

Der har været en del skriverier i dagspressen om folk der føler sig snydt fordi de har købt en lejlighed på 100 kvm og kun fået 80 kvm gulv. Forklaringen er enkel: Vægge - især ydervægge - tager plads. Det problem er grunden til at vi bygger 180kvm selvom mange vi snakker med synes det lyder som et meget stort hus når engang begge unger er fløjet fra reden.

Huset vi bor i nu er fra 1972 og er på 167 kvm (bruttoareal). Vi har 147 kvm gulvareal i huset (nettoareal). I det nye hus er huset på 180 kvm, men gulvarealet er kun 6 kvm større end det vi har nu - altså 153 kvm. Det skyldes især at ydervæggene i moderne huse er tykkere end dem man byggede i 70'erne, men også at de indre vægge er vokset fra 75mm til 100mm i tykkelse. Det giver en mere solid og velisoleret bygning, men "æder" altså gulvplads.

I og med bygningsstørrelser er angivet som ydre mål får man altså mindre plads i et moderne hus alt andet lige. Ingen snyd her - man skal bare være opmærksom på  hvad de indre mål ender med at blive i huset.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar